Risikofornægter? Innovationsforskrækket? Det tror jeg nu ikke!

Man hører hører om dem fra tid til anden. Virksomhedslederne der er bange for at løbe en risiko. De er bange for at kaste sig ud i disruptive innovationseventyr og være sandt nyskabende. De foretrækker små hop på stedet, optimeringer og ufarlige videreudviklinger af ekstisterende tilbud til kundekredsen.

Men forholder det sig virkelig sådan?

Risiko-forude

Virksomhedsledere, der søger at opfylde kunders behov og leve op til investorernes krav, tør løbe en risiko. Organisationer, der optimerer de interne processer til med maksimal perfektion at kunne levere hvad kunderne vil have, sælgerne vil sælge og medarbejderne vil levere, løber en risiko. Og de ved det i mange tilfælde godt. Men almindelig sund fornuft og dygtig forretningsføring tilskynder dem til at at prioritere eksisterende kunders behov højt. Det er, hvad de har indrettet deres organisationer til, det er de værdier medarbejderne agerer efter og det er hvad deres processer understøtter.

Den risiko, de løber, er at blive overhalet indenom, mens de holder fokus på deres egne kunder og markeder.

Et eksempel:

En af jeres store kunder har et ønske om nye muligheder i dit produkt. I kan tjene godt på det – og måske også sælge konceptet til andre af jeres kunder. For at kunne levere ydelsen bliver I nødt til at trække på udviklerne i virksomheden. De er egentlig sat i gang med en god forretningside – et disruptivt innovationsprojekt. I ved endnu ikke, hvem kundekredsen er, hvor meget projektet kommer til at koste, eller hvor meget I kan tjene på det på længere sigt. Det eneste I ved i øjeblikket er, at det virker som en god ide.

Så I må foretage et valg: Skal I

1. fortsætte med innovationsprojektet og lade kunderne undvære en tilpasning, som de vil blive glade for og som I kan tjene penge på –

eller

2. afbryde innovationsprojektet – midlertidigt ganske vist – indtil tilpasningen er udført og kundens behov er opfyldt?

Hvad vælger I denne gang? Næste gang? Har I investorernes opbakning til jeres beslutning?

De fleste organisationer vil – fornuftigt nok – prioritere eksisterende kunder over ukendte markeder med usikkert potentiale. Det giver bedst mening.

Hvorfor er det så lige, at man løber en risiko ved at træffe det valg?

Det gør man fordi en potentiel konkurrent kan være ved at udvikle et produkt, der kan blive “godt nok” til dine kunder på et tidspunkt – og med en gunstigere omkostningsstruktur. Hvis du spørger “dine” kunder, så efterspørger de sikkert ikke det simplere produkt lige nu, men når muligheden byder sig, vil de overveje alternativet.

Hvis du som virksomhedsleder er klar over dette, så ved du også, at du løber en risiko ved at prioritere eksisterende kunder og markeder højest.

På den anden side: Har du noget valg?

Jeg kan også spørge på en anden måde: Ved du, hvad I skal gøre for at lykkes med jeres egne disruptive innovationer?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


− syv = 2