Videomaskiner, design og designtænkning

Husker du videobåndoptageren? Husker du, hvor svær den var at finde ud af? Hvor svært det var at finde ud af andet end de mest simple ting som at tage bånd ud, sætte bånd i, trykke “Play” og eventuelt “Pause”. Mange stod omkring i stuerne med et blinkende ur, der indikerede at strømmen havde været væk på et eller andet tidspunkt – eller at det aldrig nogensinde var blevet stillet.

Manualen til videobåndoptageren – som nok oftere kun blev anvendt som båndafspiller af tvivlsomme film fra tanken – var omfattende, teknisk og for mange mennesker ganske uforståelig.

Det er sådanne brugeroplevelser, vi forsøger at undgå ved at anvende designtænkning.

Nogle vil vel indvende, at deres videobåndoptager var designet. Smart sort. Pæne knapper. Så godt ud i stuen. Passede til fjernsynet. Så hvad mener han?

Den observation og den slags spørgsmål er netop grunden til at begrebet designtænkning (design thinking) blev opfundet af den utroligt inspirerende grundlægger af IDEO, David Kelley. Vi har behov for at kunne skelne mellem design som et formsprog og design som en metode: Derfor begrebet designtænkning.

Design thinking/designtænkning er tankesæt og en procesmodel for innovation og udvikling – ligesom Lean er navnet på en procesmodel, der leder frem til at reducere procestid og spild. Den er ikke helt så håndfast som Lean, da man arbejder med mange frihedsgrader og med kreativ problemløsning i højsædet.

Med designtænkning anvender vi en metodik, nogle designere og arkitekter har anvendt gennem mange år for at blive klogere på de opgaver, de er engageret i – og de mennesker, de egentlig løser opgaverne for.

De tre I'er - Indsigt/inspiration, Ideudvikling og Implementering

Indsigt og inspiration, Ideudvikling, Implementering

 

Med metoderne tager vi stilling til blandt andet:

  • de reelle rammer for en opgave,
  • de forventede brugeres behov – erkendte og ikke-erkendte,
  • ideer, der understøtter opfyldelse af brugernes behov.

Metoderne hjælper til at styre igennem et innovationsprojekt med mange muligheder frem til den eller de bedst mulige løsninger – under hensyntagen til projektets rammer. Med designtænkning er rammerne blot ikke kun givet af opdragsgiveren. De er også givet af de tiltænkte slutbrugere – og til stadighed udfordret af designeren, der også har til opgave at bringe nyt perspektiv ind i et projekt – at omformulere de initielle problemstillinger til problemformuleringer, der peger ind i en bedre fremtid.

Metoden bevæger os igennem tre områder, som vi, sikkert til nogles frustration, genbesøger, når vi bliver klogere på brugernes oplevelse af et produkt eller en service. De tre områder er:

  • Inspirations og indsigt
  • Ideudvikling
  • Implementering.

Tre I’er. Husk dem. III. Måske 4. IIII.

Designindsatsen flyttes helt frem til den indledende del af et projekt. Vi vil undgå, at design bliver påklistret et produkt som noget af det sidste før det bringes i produktion. Fordelene er tydelige: Med den indsigt, processen giver i slutbrugernes behov, træffer man bedre valg og øger sandsynligheden for at man udvikler en bedre løsning: En løsning der appellerer til, engagerer og måske ovenikøbet skaber glæde og entusiasme hos slutbrugerne.

Ved anvendelse af tidlige, ufærdige prototyper øger man samtidigt sandsynligheden for tidligt at identificere og aflive ideer, der ikke fungerer. Derved sparer man sig for unødige ærgrelser, omkostninger – og  at spilde tiden. Prototyperne i de indledende faser er således ikke færdige og fuldt funktionsdygtige. De er nærmere billige og lette at forkaste, fordi man ikke har investeret store summer og kræfter i dem.

Hvis man skal være lidt fræk – og det skal man jo ind i mellem (og så frækt er det så heller ikke) – kan man postulere, at opfinderne af begrebet design thinking ikke anvendte designtænkning, da de opfandt det. At forstå, hvad design thinking er, kræver forklaringer og beskrivelser som denne her – ligesom en manual til videomaskinen. Derved rammer man ved siden af et væsentligt mål – at gøre forskellen på design og designtænkning forståelig for andre end de i forvejen indviede. David Kelley er muligvis for en gang skyld sprunget direkte til en løsning, da han rammede begrebet ind i sin tid.

Måske skulle han i stedet have stillet et spørgsmål som den designtænker, han er: Hvordan opnår vi at den udforskende, brugercentrerede metode, vi anvender ved skabelse af nye produkter eller services, bliver forstået af andre end designere, så de kan se, hvad vi ønsker at opnå med den?

Hvad er dine oplevelser? Har du oplevet produkter, hvor formsprog har været i højsædet til fordel for bedst mulig behovsopfyldelse. Har du oplevet services, hvor du som bruger får indtrykket af, at du mere er til besvær end i fokus?

Har du oplevet det modsatte – det positive ved design: Services, der får dig til føle dig velkommen og betydningsfuld og produkter, som du nødigt vil udvære? Hvis du har oplevet det sidste har du med meget stor sandsynlighed oplevet en løsning, hvor leverandøren har tænkt over, hvordan man bedst kan glæde sine kunder – dig. Designtænkning!

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


− tre = 5