Om ideas of scandinavia

For mennesker af mennesker

Vi er en netværksvirksomhed med to mål.

Det ene er at kunne tilføre klienterne ekstra styrke fra kreative og intelligente talenter til udvikling af produkter, ydelser og organisation.

Det andet er at kunne tilbyde de selvsamme talenter opgaver udover det sædvanlige. Der skal skrues op for innovationen i Skandinavien og de stærke talenter skal gives mulighed for at udvikle og realisere deres potentiale til at skabe løsninger, der berører og bevæger – og som styrker slutbrugere og kunder.

Virksomheden er startet af undertegnede.

Min baggrund

Jeg har en stærk passion for ideudvikling og for at udtænke nye forretningsmuligheder med udgangspunkt i de teknologiske muligheder, i menneskers evner til at tænke kreativt og innovativt, og med et stærkt fokus på design, der tager udgangspunkt i menneskers (slutbrugere, kunders, konsumenter – kært barn har mange navne) behov. Min bog over ideer rummer en del spændende ting, og selvom jeg hovedsageligt har bevæget mig ad digitale stier, så er lysten til også at afsøge andre muligheder stor.

Jeg har en baggrund som civilingeniør fra AUC indenfor systemkonstruktion/medicoteknik suppleret med en næsten gennemført HD i Organisation og Ledelse toppet op med tilvalg og interesse indenfor marketing.

Det er efterhånden blevet til en del år med udvikling, innovation og ledelse på forskellige niveauer fra udvikler, projektleder og udviklingschef til medstarter af et digitalt bureau/kompetencecenter. Jeg har hovedsageligt bevæget mig inden for den digitale verden, hvor jeg har været med til at bringe mange spændende løsninger til verden.

Det er de kvalifikationer, passioner og erfaringer, jeg tager med ind i ideas of scandinavia.

Fremtid som netværksvirksomhed?

Skal ideas of scandinavia blive ved med at være en netværksvirksomhed? Nej og ja. Det er egentlig ikke målet – jeg foretrækker at bygge en virksomhedskultur baseret på samarbejdsforhold med mennesker/kolleger, der kender hinanden godt.

Med en tilgang til innovation fra tankesæt som “human centred design”, “human centred innovation” og “design thinking” er det mit mål at give mig selv og mine samarbejdspartnere i netværket mulighed for at slippe for snærende bånd og begrænsende kasser – vi skal kunne bruge så meget af os selv, vores talenter og interesse i vores fag, som muligt.

 

Skriv

Hvis du vil høre mere og drøfte muligheder for samarbejde som kunde eller partner i netværket, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Henrik Laier